Der vises ingen triptæller på mit display
Triptælleren er sandsynligvis ikke aktiveret i displayets undermenu. Gælder ikke for Blimo 80.
For at aktivere speedometeret gør du følgende:
- På instrumentbrættet, hold knappen for frakobling og knappen for forlygten inde samtidig i mindst 3 sekunder.
- Nu er du inde i displayets undermenu. Du skifter mellem de forskellige menuer ved at trykke på frakoblingsknappen.
- Du ændrer på værdien i menuerne ved at trykke på pilknapperne (blinklys knapperne) på instrumentbrættet.
- For at gemme de ændringer du har foretaget, eller gå ud af menuen, går du igennem alle undermenuerne ved at trykke på frakoblingsknappen gentagne gange.
Forklaring af de forskellige undermenuer:
Menu 1 - Standardværdien er 01. Dette styrer om frakoblingsknappen kun skal aktiveres når man holder den inde, eller om man skal trykke på den en gang for at aktiverer frakoblingen og derefter trykke på den igen for at deaktivere frakoblingen (elektronisk frakobling).
Menu 2 - Standardværdien er 32. Indstiller hjuldiameteren for hastighed og triptæller.
Menu 3 - Aktiverer/deaktiverer speedometeret. 00 = ingen hastighed vises. 01 = hastighed vises.
Menu 4 - Volt. Passer menuen ved gentagne gange at trykke på frakoblingsknappen.
Menu 5 - Aktiver/deaktiver triptælleren. 0 = Ingen triptæller vises. 1 = Triptælleren vises på displayet.
Menu 6 - Vælg om distance og hastighed skal vises i kilometer eller mil. 00 = Kilometer. 01 = Mil.
Uanset om du har foretaget ændringer eller ej, skal du gå igennem alle menuer for at komme tilbage til det alm. betjeningspanel.